Oh ve, så skete det endelig (jeg mener ikke at jeg fik skrevet et nyt indlæg), jeg er blevet frataget mine biblioteksrettigheder i fire dage!!
I min iver efter saftig andalusisk litterær viden har jeg fortrængt at en biblioteksbog var ved at udløbe sin lånefrist. Modsat dansk bødesystem afstraffes man i Barcelona ved at blive frataget sine lånerrettigheder, jeg er rystet!
Nu hvor undervisningen formelt er slut skulle jeg jo til at finde flere finurlige fakta end de allerede kendte, min mor vil for eksempel kunne nikke genkendende til at man i den kristne evangeliske tradition for træ formering (/ podning, men det er jo før dette blev et kendt begreb) plejede at true træet med en økse.
Samtidig kan vi konstatere at denne teknik hvis udført med sydfansk/sydsvensk kløveøkse har en virkning på ateistiske kirsebærtræer.
-Hvordan skal jeg kunne overleve en weekend uden strofer fra det 11. århundrede som:
"how does his underclothes not waste away as they are made from wool and he is a full moon of beauty?" (se note)
Derudover er jeg i denne uge blevet indviet i endnu en biblioteks filial hemmeligholdt for Erasmus studerende.
Det viser sig nemlig at UB sidder på den næst største samling af originale manuskripter/caligrafier i Spanien, nogle som kan dateres tilbage til det 10.århundrede!!!
Gennem korridorer og gange blev vi ført, uden at nogen af os vidste hvorhen vi var på vej. Jeg vil nok ikke kunne finde derhen igen, og derudover er studerende forment adgang uden en underviser.
En lugt af tørrede polske svampe rammer næsen idet døren til denne hemmelige have af bøger bliver åbnet.
Et rum på størrelse med den halve læsesal åbner sig for øjnene af en, ikke et vindue er i sigte (af samme årsag anbefaler de at astmatikere ikke kommer i denne udørk).
Gulv til loft reoler, eftersigende autentiske præ-universitetet, står i alle sider af lokalet, fyldte med klassiske værker af så berømte personligheder som al-Zahrawi!
Kilden i fingrene (og næseborene) får vi i en gruppe af 6 personer lov til at stå klemt sammen over et værk der bliver holdt pænt åbent af professor Roser Puig, de studerende må faktisk ikke engang røre værkerne og vi får at vide at der er overvågningskameraer.
Idet vi diskutere hvad de enkelte værker mon kan handle om, glider en bog pludselig ned fra bordet, den naturlige refleks siger grib bogen, hvilket en af drengene gør for så at slippe den igen da hjernen når at registrere hvilken kriminalitet han just har begået. Drama.
I det Roser Puig (udtalt, Puh-tch) samler værket op fra gulvet og giver sig til at bladre videre i en hastighed der kun tillader de hurtigstlæsende at følge med, kommer hun til at rive et hjørne af bogen, hvilket hun derefter prøver at få førnævnte mandsperson til at tage til sig, dog uden held. Næh, sådan noget er der ingen der vil have hængende på sig. (jeg var forresten den eneste der kunne sige at omtalte værk var skrevet i persisk stil, hurrrrraaaa)
Dette hverdagseventyr afsluttes i højt humør og vi skilles med en viden om at vi ses igen til eksamen.
Nu til noget andet,
på jagt efter et sofabord i IKEA fandt jeg en svensk delikatesse foretning, I IKEA!! der kunne byde på lækkerier som Kalles dildkaviar, ægte svensk knækbrød, og det er ikke wasa, biler (skumversionen), lakrids fisk og ikke mindst LINGONSYLT!
Jeg er nu fuldt rustet til næste måned hvor jeg vil foretage næste pilgrimsfærd til den stolteste skandinaviske tradition.
note: I følge gammel traditionel tro mente man at bomuld forgik ved fuldmåne, hvilket jo vil efterlade vores subjekt i en ganske nøgen tilstand, høhø.
