Endnu en uge er gået sin gang her i Barna, en uge der har været markeret af en decideret uengageret indsats fra min side.
Jeg har opdaget at jeg forstår mere og mere, men den tvungne opmærksomhed som er mig pålagt (dette skete efter at mine undervisere fandt ud af at jeg ikke forstår 70 procent af hvad der bliver sagt. De har de nu derfor kollektivt besluttet sig for at spørge mig hvert 5 min. om jeg kan følge med) gør mig utroligt træt.
Fokus i timerne er kort sagt skiftet fra selve undervisningen, til frygten for evt. at blive spurgt om noget.
Jeg har i denne uge formået at forberede den forkerte tekst til pensament i ciencia, hvilket forresten ikke gjorde nogen større forskel, da jeg i forbindelse med forståelsen af mig ukendte gloser glemte at se på tekstens indhold. Noget der forresten er sket uden at jeg selv har lagt mærke til det.
Derudover sidder Historia II underviseren tilsyneladende inde med en bog der anbefales at man læser, navnet på bogen og forfatteren har jeg ikke fået fat i, så det går rigtigt godt.
Jeg blev ved en forelæsning pludselig grebet af en guddommelig inspration - وحي og følte at jeg burde skrive lidt om hvad der mangler ved hhv. KU og UB:
UB's filologiske fakultet er et "klassiskt" fakultet, her undervises ikke så meget i sprogene som ved KU, dog er fag som f.eks. Litteratura V meget mere analyse baserede end nogen af fagene ved KU har kunnet præstere at være.
Selvom at jeg ikke forstår så meget (?!), har jeg indtrykket af at underviseren er godt inde i faget (whatever. Hertil har jeg skrevet en fodnote om at jeg bør google ham for at se hvad han har udrettet af genistreger der har kunnet bringe ham til Aarhus, jeg mangler stadig at tage mig sammen til at gøre det).
Jeg er blevet klar over hvor heldig KU er at have undervisere som dem der er at finde ved CNA, de formår at kombinere deres sproglige kundskaber med en filologisk og metodisk baggrund. Mit ophold her har, indtil videre, fået mig til at indse at man ikke vælge den ene del af faget uden den anden. Jeg synes, helt personligt selvfølgelig, at UB fokuserer for meget på metode og for lidt på sproget, hvor det modsatte, som sagt, gør sig for KU.
Er der en løsning til dette problem? en kunne være at man i Danmark besluttede at de studerende bør have flere undervisningstimer. Derudover bør man i de danske folkeskoler give eleverne flere instrumenter til fremtidig brug, her mener jeg grammatisk analyse samt litterær analyse.
Spaniens problem er at der på universiteterne ikke bliver taget højde for, at man i andre lande er gået bort fra den klassiske filologiske uddannelses model. Der fokuseres ikke længere på en genkendelse af metode, men derimod placeres sprogene højere i hierakiet over emner der undervises aktivt. Man kunne eventuelt forlænge Bachelor uddannelser i det hele taget (gad vide hvad de studerende skulle leve af efter statens SU ændringer træder i kraft). Slutteligt konkluderer jeg at litteratura V har vist sig gavnlig for min blog.
For at komme ind på denne uges egentlige emne, nemlig det filologiske instituts bibliotek, vil jeg lige nævne at visse billeder bære tydelige præg af at kameraer ikke er tilladt inde i selve biblioteket, fotografier fra biblioteket er derfor taget uden blitz og fra hoftehøjde i gående tilstand.
Jeg har siden min ankomst i Barcelona aktivt frekventeret biblioteket der i sig selv er med til at gøre UB til dét det er, nemlig en sand turist attraktion (jeg har faktisk undret mig over hvorfor UB ikke fremgår som en af de store seværdigheder i Barcelona, det er jo som at træde ind i en hel ny verden!).
Der hører en del andre restriktioner med i bibliotekslivet, blandt andet er mad, drikke og telefoner ikke tilladte i læsesalene (der er placeret inde i biblioteket). Disse forbud resulterer i at man ofte finder studerende der ihærdigt prøver at holde øjnene åbne, som de sidder og bravt prøver at overkomme bjerge af Ibn Hazms ghazals fra tawq al-hamama, og nej hamam er ikke et tyrkisk bad men en due!
Blandt disse forsmåede stakler er der dog individer der gør oprør, vandflasker blive
r sneget op af taskerne, for så hurtigt at blive gemt af vejen hvis nu bibliotekarerne viser deres forvrængede ansigter.
Ud over strikse bibliotekarers wrath, frygter mange studerende de uniformerede vagter/sheriffer der trasker sløvt gennem de overophedede læsesale for at sikre lov og orden (stilhed og asketisisme) opretholdes.
Det er da også kun ved UB at man kan reservere et bord i læsesalen:
Eller, dette var da hvad jeg troede, indtil min finske Erasmus "mentor" Ksenia,- hun har været i Barcelona i 8 måneder- forklarede mig at det bare vare siddepladser reserveret for midlertidig opslag i div. leksika (?).
Sådan noget har vi altså ikke på CNA!!
Hvilket bringer mig til den semitiske afdeling,
grundet bibliotekarernes ikke eksisterende engelske og mit stadigt tvivlsomme spanske, kunne jeg i starten ikke forstå at man ikke havde en semitisk afdeling. Efter min to dage lange vandretur op og ned igennem den store læsesal, som jeg derudover var nødt til at mande mig op til at foretage*, indså jeg at de to rejseguides jeg havde fundet ikke kunne svare til de skove af arabisk-andalusisk erotisk poesi jeg var blevet lovet var at finde på universitetet. Hvad andet kunne jeg gøre end at spørge på famlende spansk?
Da jeg så endelig fandt den semitiske afdeling var resultatet rystende. Det viste sig at jeg
var nødt til at komme over min højdeskræk, hvis jeg ellers ville finde de bøger jeg skulle bruge til mine timer, AAAAAAAAAAAAARRRRRRGHHH!:
Jeg blev faktisk lidt forarget over at se forskellen mellem læsepladserne i de store fags afdeling (jf:)
og i den semitiske afdeling:
Her kan man så sidde og beundre væggen samtidig med at man prøver at få sin stols ben til ikke at falde ned i et af hullerne i ovenforviste gulv (som i nok kan regne ud, fremmer dette ikke ligefrem koncentrationen).
Da jeg vel og mærket var kommet mig over min højdeskræk, valget stod imellem bibeholdelsen af denne og min fremtid som arabist, fandt jeg til min overraskelse et imponerende bibliotek som jeg lystigt har benyttet mig af siden.
Som jeg troede at min fremtid var sikret, gik det op for mig at der ingen grammatikker var OVERHOVEDET!!
Her blev jeg så gjort bekendt med en hemmelig grammatik filial, hvor der om muligt er endnu færre Erasmus studerende end i selve hovedbygningen.
Bare det at finde denne oase af sproglig strukturel litteratur viste sig at være en større opgave. to kontor besøg og fire mystificerede studerende senere fandt jeg grammatik biblioteket placeret på parkeringspladsen.
Her har jeg så boet i de sidste 14 dage, her er det nemlig tilladt både at have drikkevarer med og så kan man til og med komme på toilettet uden at skulle frygte for at ens bøger er blevet eksploderet af universitets bombeholdet(jeg er sikker på at der er et og at de gemmer dem over på matematik fakultetet) i de ti minutter det tager at komme fra hovedbiblioteket til toiletterne i kælderen, hvor man helt sikkert, ender bagerste i en kø af trippende piger.
Universitets biblioteket er om muligt lige steget i anseelse. Hvorfor? Jeg har fundet ud af at det er muligt at forny bøger via internettet!
*de studerende får, efter et stykke tid, selv en ret frygtindgydende indstilling til selv den mindste smule larm. Min frygt for de catalanske studerende samt min tørsten efter viden, og ikke mindst vand, har bragt mig til universitetscafeen, her fristes der med kaffe + croissant tilbud for kun 2,5 euro!!
